Jamen, det er jo Kaspar, Melchior og Balthasar! Tænker du måske. Men faktisk nævner Bibelen ikke de hellige tre konger ved navn. Ej heller, at de var hellige, eller tre, eller konger! Kunstnere afbilder dem ofte, så man kan se, de kommer fra 3 forskellige kontinenter. Andre gange som en ung, en voksen og en gammel. Det er også en måde at fortælle os, at det er alle mennesker, fra hele verden, der kommer for at tilbede Jesus. Det er traditionen, der har sat navne på de tre, der bragte gaver til det lille nyfødte Jesusbarn i form af guld, røgelse og myrra.

Matthæus kalder dem de vise mænd fra Østerland - så der er formodentlig tale om stjernetydere, der har fulgt den store lysende stjerne. I den oprindelige, græske tekst benævnes personerne som magoi(flertal af magos), hvilket er en betegnelse for perserrigets zarathustriske præster, der kendte til astrologi og drømmetydning. De vidste, hvorfor stjernen viste sig:If. Mt. 2,1-12 chokerer de kong Herodes ved at spørge sig for i Jerusalem: "Hvor er jødernes nyfødte konge? For vi har set hans stjerne gå op og er kommet for at tilbede ham." Det fører til et indgående forhør af de vise, hvor Herodes beder dem om at rapportere tilbage til ham, så snart de har fundet barnet. For så vil han selv "komme og tilbede det"som han udtrykker det. Det bliver der dog ikke noget af, for de vise mænd bliver i en drøm advaret imod at tage tilbage til Herodes. I stedet for bestemmer de sig for at rejse hjem.

Herodes' frygt for en rival er det, der udløser barnemordet i Bethlehem, som vi hører om julesøndag hos Mt. 2,13-23: Han indser, at han er blevet narret af de vise mænd og han beordrer alle drengebørn på 2 år og derunder, som er i Bethlehem og omegn, myrdet.

Den 6. januar er Helligtrekongersdag, men aftenen før, den 5. januar, fejres også. Det er den dag, vi tager afsked med julen - du kan vente med at pakke juletræ og pynt ned til denne dag. Man kan købe særlige helligtrekongers lys med 3 arme, eller stille 3 lys på bordet i hver sin stage. Og du kan synge Grundtvigs salme, "Dejlig er den himmelblå", den er en gendigtning af teksten i Mt. 2, 1-12, og hører til i Helligtrekongerstiden.

I Helligtrekongerstiden fejres epifanien(af græsk epiphanes: tilsynekomst, åbenbarelse.) Det er oprindelig festen for Jesu dåb i Jordanfloden, hvor han blev åbenbaret som Guds søn. Engang blev denne dag anset for Jesu fødselsdag. Men da man i 300-tallet overtog epifanifesten i Rom, blev hovedtemaet de hellige tre kongers, magernes, tilbedelse af barnet. Samtidig blev den 25. december festen for Jesu fødsel og hyrdernes tilbedelse. I den armenske kirke har man aldrig overtaget julen som kirkelig fest, og der fejrer man ved epifanifesten d. 6. januar både fødslen, de vise mænds tilbedelse og Jesu dåb. I Folkekirken videreføres traditionen fra Rom, men Helligtrekongers dag regnes ikke længere blandt de lovpligtige helligdage, men er henlagt til en søndag i perioden mellem 2. og 6. januar, som så kaldes Helligtrekongers søndag. Selve Helligtrekongerstiden kan strække sig helt op til 7 søndage ind i det nye år.