Kirken

Velkommen til Ulkebøl Kirke -der med sine cirka 580 siddepladser hører til blandt landets største landsbykirker.

Ulkebøl Kirke -der med sine cirka 580 siddepladser hører til blandt landets største landsbykirker.

Her har Guds ord været forkyndt i omkring 800 år, og meneskerne er samledes omkring døbefont og nadverbord.
Gennem tiden har sognet udviklet sig. Der har været tider med glæder og sorger og tider med krig og fred. Også kirkebygningen har forandret sig gennem tiden; men uanset hvad der er sket, har kirken dannet rammen om evangeliets forkyndelse. Den er bygget for, at Guds ord kan høres, og det er ordet, der gør kirken til noget særligt, uden det var kirkebygningen intet andet end en tom skal - en samling sten.
Denne side fortæller om selve bygningen og inventaret. Der er inventar udført af lokale håndværkere og fornemme og sjældne importerede stykker. Selvom der er "kirke", hvor mennesker samles omkring Guds ord, så er vi også glade for vores kirkebygning.
Hvordan kirken virker i sin helhed skal opleves i forbindelse med en gudstjeneste, men gæster er altid velkommen i kirken, for en stille bøn, eller for at se kirken og dens inventar. 
Kirken er åben for besøgende, mandag til torsdag: 8 – 14.30, fredag: 8 – 12, eller efter aftale med kirketjeneren - Velkommen i Ulkebøl Kirke.