Grundet anvendelse af forskellige transportmuligheder i forbindelse med visse kirkelige handlinger, har menighedsrådet udarbejdet et regelsæt for Ulkebøl Kirkes områder.

Hest:
Det er ikke tilladt at placere heste i formation el. lign. foran indgangen til kirken eller inden for det offentlige fortov på Kaplenivej.

Karet:
Ved bryllup og guldbryllup o.lign., hvor der benyttes karet, SKAL der inden handlingen aftales nærmere med kirketjeneren. I forbindelse med konfirmation må der ikke benyttes karet på kirkens område.

Bil:
Ved bryllup og guldbryllup o.lign., hvor der benyttes limousine el. lign., SKAL der inden tjenesten aftales nærmere med kirketjeneren. I forbindelse med konfirmation må der ikke benyttes bil på kirkens område. 

Motorcykel:
Ved afhentning af konfirmand på motorcykel må kirkens område ikke benyttes.
Der henstilles inderligt til motorcyklisterne at vise hensyn til den kirkelige handling, der meget vel kan blive generet af støjen fra motorcyklerne.

Reglerne er desværre nødvendige især ved konfirmationer, da der er mange som bliver afhentet samtidig, ligesom mange gæster forlader kirken.

Menighedsrådet